Er det moralsk forkasteligt at bruge plastik til emballage, når verdenshavene er fyldt med mikroplast? Eller kan det omstridte materiale reelt være det mest miljøvenlige valg? Er man nødt til at slække på kravene til funktion og design, hvis man vil emballere sit produkt klimavenligt? Der er ingen enkle svar, og på trods af at man forsøger at vælge bæredygtigheden til, så er der ingen emballager der er 100% bæredygtige. Størstedelen af vores kunder søger imod bæredygtig emballage og vi råder og vejleder på rejsen mod en mere bæredygtig løsning.
Ifølge Teknologisk Institut stammer 70-80 % af den belastning, et produkt påfører miljøet, fra selve produktionen. Hertil kommer transport, distribution osv., så man regner med, at 1-5 % af miljøpåvirkningen kan tilskrives emballagen. Det lyder jo ikke som et højt tal, når man tænker på, at især fødevarebranchen er afhængig af at kunne pakke varerne ind, så madspild minimeres. Men selv om plasten i havene primært stammer fra bildæk og skosåler, er det jo uomgængeligt, at vi skal spare på ressourcerne og tage hensyn til klimaet, og med den rigtige leverandør behøver du faktisk ikke at gå på kompromis med emballage-designet.
Her får du tre hurtige tip til, hvordan din indpakning kan blive mere bæredygtig.
1. Genbrug og genanvendelse:
Vælg mere bæredygtige materialer, der stammer fra ansvarlige ressourcer. De må gerne allerede være genbrug, og de skal kunne genbruges direkte eller genanvendes, dvs. indgå i et andet produkt.
2. Design og dekoration:
Begræns CO2-aftrykket ved at bruge så få materialer som muligt – ingen overflødig emballage. Udnyt materialet til dekoration, fx med prægninger.
3. Affaldssortering:
Brug så få forskellige materialer som muligt. Hvis det er umuligt at nøjes med én type, så sørg for, at det er nemt at affaldssortere emballagen. Undgå at lime delene sammen.
Hvis du vil læse, hvad Teknologisk Institut skriver om bæredygtige materialer, finder du det her.
Vi bruger cookies til funktionalitet og statistik og til målrettet markedsføring.
Ved at trykke ‘Accepter’ giver du samtykke til dette.