Jo mere eksklusivt dit produkt er, jo større rolle spiller emballagen for helhedsoplevelsen. Med Conzept som partner kan du få hjælp til designet, så indpakningen både lever op til indholdet og til dine forventninger.
Uanset om du sælger i butik eller på nettet, skal din emballage brandes på den rigtige måde. Vi hjælper gerne med at udvikle alt fra den æske, dine produkter ligger i, til den pose, kunden får æsken i, og måske endda også kvitteringsholderen. Så hænger det hele sammen, og din kunde får en unik oplevelse.
Sælger du meget på nettet, har vi også kommunikationen på din emballage og “unboxing”-oplevelsen i fokus, når vi designer løsningen.
Når vi designer, tager vi højde for, i hvor høj grad produktet skal beskyttes under transport, og hvordan det præsenteres i emballagen. Begge dele har stor betydning, uanset om du sælger i butik eller over nettet.
Ofte er indlægsløsninger en rigtig god idé. De minimerer materialeforbruget, så vi passer på miljøet, og de minimerer risikoen for, at noget går i stykker på vej hjem til kunden.
Undervejs i design-processen kan vi tegne eller printe 3D-dummies, så vi ved, at løsningen fungerer i praksis.