Sammen med Sweeds udviklede vi fire versioner af gaveæsker, der kan flatpackes for effektiv logistik og samtidig understøtter kampagner og mersalg. Én æske er generisk med vindue, mens de øvrige tre er lukkede og tilpasses flowpacks, så designet matcher indholdet præcist. Samme værktøj sikrer ensartet brug af guldfolie og spot-UV på alle æskerne.
Æskerne er udformet med et håndtag i toppen, så de kan “Walk Your Brand” – ikke bare som elegant pakning, men som bærbare visitkort, der viser brandet frem, hvor end de bevæger sig.
Gennem tæt samarbejde med kunden skabte vi emballage, der både er funktionel og giver en stærk forbrugeroplevelse. Æskerne fremhæver produkterne på en eksklusiv måde, samtidig med at de er praktiske at håndtere og transportere – en løsning, der giver ekstra værdi på flere niveauer.