Internt designteam
Vores interne designere hjælper dig med at gøre ideer til virkelighed. Med udgangspunkt i dit produkt og dit projekt udarbejder vi den bedste emballageløsning og sikrer, at dit produkt skiller sig ud på varehylden.
Produktudvikling
Vi samarbejder med dig i udviklingsprocessen, guider dig gennem de mange muligheder for emballageløsninger og hjælper med at skabe en unik platform for din emballage.
3D-print
Inden vi starter den “rigtige” produktion, kan vores interne 3D-designteam fremstille en 3D-model af din nye emballage. Dermed får du et klart billede af det endelige produkt.
Vi tilbyder at udvikle 3D-modeller af din emballage på computeren, så du kan se og vurdere produktet fra alle vinkler.
Det er jo helt afgørende, at emballagen ”performer” i salgssituationen, og det giver sikkerhed, når du har en total 3D-visualisering af dit produkt og din emballage.
Som kunde hos Conzept International får du altså mulighed for at se, om din indpakning lever op til forventningerne, inden den bliver fremstillet. Derudover har vi software til at indsætte emballagen i et naturligt butiksmiljø, så du får et godt indtryk af, hvordan dit produkt tager sig ud i forhold til konkurrenternes.
Vi bruger også 3D-teknologien til at sikre detaljeringsgraden i vores produktionsled og kan vise en langt mere præcis produktionstegning af din emballage, end vi kan med 2D-tegninger.
Skal din emballage være så innovativ og gennemtænkt, at kunderne uploader billeder af den på Instagram? Måske endda en video af selve udpakningen?
Skal materialet tydeligt signalere, at I også tænker på miljøet, når I vælger indpakning? Er det vigtigt, at I skiller jer ud i forhold til konkurrenterne? Er der andre forhold, vi skal tage hensyn til?
Conzept International er med på de store messer i ind- og udland; vi tager på storecheck; og vi samarbejder med trendforskere, så vi altid er opdateret på aktuelle trends og nye muligheder – også i din branche.
Design af en ny emballage handler i lige høj grad om funktionalitet og visuelt udtryk. Vi udfordrer gerne den traditionelle indpakning:
Når vi møder en ny kunde, har vi altid et mål om, at det bliver starten på et langvarigt samarbejde, og at vi får lov til at bidrage til udviklingen af emballagerne fra ideer og skitser til færdigt produkt. Vi vil gerne bidrage aktivt til din forretning, dit salg og i sidste ende et øget DB.
Vi tager både højde for det visuelle element og de funktionelle egenskaber, og vi tænker hele produktets levetid igennem – påfyldning, pakning, levering, placering i butik, udpakning, affaldssortering og/eller genanvendelse.
Når vi er med i hele processen, kan vi kvalitetssikre og sørge for, at der er fokus på bæredygtighed i alle dele af produktionen. Miljømærkning og certificeringer er en del af det samlede billede.
Serviceteams
Vi kan med stolthed sige, at vi har branchens bedste ordre- og serviceteams. Alle projekter bliver håndteret professionelt, og vi gør vores yderste for at betjene dig på bedste vis. Vi styrer effektivt processen fra idé til færdigt produkt og sikrer en korrekt og rettidig levering.
Evaluering
Før, under, efter: Vi evaluerer processen trin for trin i samarbejde med dig. Det er meget vigtigt for os at følge projekterne og sikre, at vores arbejde lever op til forventningerne.
Vi bruger cookies til funktionalitet og statistik og til målrettet markedsføring.
Ved at trykke ‘Accepter’ giver du samtykke til dette.